Der bliver ind i mellem spurgt til fade, så på denne side vil jeg forsøge at beskrive, hvordan jeg er gået til fadøl.
Det startede med en forsigtigt tilgang "så billigt som muligt". Efterhånden er det løbet en smule løbsk. :-) Nu har jeg 12 x 9L fade, 5 x 19L fade, et køleskab, en fryser og en tørkøler.
Der er ingen links i teksten. Jeg regner ikke med, de vil virke ret længe. I stedet har jeg forsøgt at skrive gode søge ord.
I førtse udgave blev der er brugt brugte 9L Pin-lock fade, som er renoveret og ombygget til Ball-Lock med stumper fra Kina.
Et pakningssæt koster ca. 10-12 kr. "Cornelius Food-Grade Silicone Rubber O ring set"
Jeg mener, jeg gav 50-60 kr for konverteringssættene fra pin-lock til ball-lock. Man skal være opmærksom på, fadene findes med forskellige gevind. Jeg skulle bruge "Cornelius Type keg Ball Lock Post & Poppet Female Thread Gas+liquid 9/16"-18 US"
Så er et pin-lock fad blevet til ball-lock. Jeg lærte senere, at der er forskel på målene af fadet. Et originalt Ball-lock fad er højere og smallere.
CO2 flasken er en 2 kg ejer flaske fra Danmark. Regulatoren er fra Tyskland. Jeg valgte en med to udtag. Det har jeg ikke fortrudt.
Hanerne "Flow Control beer faucet" er fra Kina. De er for dyre at købe i små potioner pga. toldgebyret. Så vi var tre, der samlede en ordre. Det gav os også mulighed for at få en lidt bedre pris hos sælgeren.
Fittings er Ball-lock og RO fra Kina.
En ball-lock connector kan købes for ca. 20 kr i Kina. "Ball Lock Keg Disconnect"
RO stumperne er heller ikke særligt dyre. "Reverse Osmosis RO Water System Fitting "
Hvis man vælger connectore med gevind, får man brug for en "John Guest 3/8" Pushfit 1/4" Ffl Thread". Dem har jeg ikke fundet billige nogle steder.
Jeg havde læst, man skulle have en lang slange, så det havde jeg i første version. Det gik jeg meget hurtigt væk fra.
Den nuværende version af det transportable setup, når fadene skal med i byen. En sodastream patron og en hane med regulator direkte på fadet.
Jeg købte sodastream med konverter og regulator i Danmark (Hos SR Trade)
Ball-lock og hane er de samme som ovenfor. Men den lange slange er skiftet ud med en "Beer Tap Shank Quick Disconnect Adapter" til ca. 50 kr i Kina.
Hjemme købte jeg i første version et lille køleskab, der lige har plads til to 9L fade og en 2kg CO2. Alt er bag lågen i køleskabet, så det er bare at samle det derinde. Når man skal tappe øl åbnes døren. Simplet og velfungernede til eget brug. :-) Ikke så egenet til gæster. Jeg bruger stadig det setup med to fade.
Jeg fik en overraskelse, da jeg senere købte et set originale Ball-lock 9L fade. De er for høje til skabet med haner på. :-( Det har jeg løst ved at købe en billig knop til hanen og skære den ned til ca. 2cm. Så kan det lige lade sig gøre, men super godt er det ikke.
Efter to gange at have købt 4 x 9L brugte pin-lock fade og konverteret dem, så de endte med at koste mig 300 -350 kr stykket, bestemte jeg mig til at købe 4 nye "kina fade" hos Holtec. De kostede kun ca. 150 kr mere stykket. Det har jeg ikke fortrudt.
Vi fik på et tidspunkt brug for et par 19L fade, og der dukkede en mulighed op for at købe nogle meget brugte billigt, så det gjorde jeg. De har fået nyt pakningsæt og virker fint.
Til hjemmebrug byggede jeg et mere gæste egnet setup. Jeg har købt en lille fryser, der har plads til 4 fade, hvoraf det ene skal være 9L. Jeg har monteret en Inkbird til at styre temperaturen. Jeg købte en limtræsplade og legede den lille snedker nogle timer. Jeg har ikke boret i fryseren. Slangerne ligger i klemme i låget, så jeg ødelægger højest pakningen lidt. CO2 står nu udenfor fryseren.
Det er ikke helt optimalt at der er ca. 70-80cm varm slange, det giver lidt skum i første øl, der tappes. Ellers virker det rigtigt godt.
Jeg havde rigtigt svært ved at styre skummet, indtil jeg lærte at montere 130cm bremseslange. Bremseslange er bare en smallere slange på 3/16". Jeg var for utålmodig til Kina, så den og fittings er fra Humlecentralen. :-) Slangens længde betemmes af trykket i fadet. Jeg fandt beregningerne på nettet et sted. De 130 cm passer til et serveringstryk på 1,1 bar.
Den normale måde at bygge en keezer er at løsne låget og bygge en ekstra ring på til hanerne. Det vil give kølede slanger, men jeg synes, tappe højden vil blive helt skæv, så jeg valgte at leve med varme slanger.
Jeg har i lang tid drømt om en tørkøler til at tage med i byen. Jeg faldt over en brugt på Facebook, som jeg nu skal til at lære at kende. Den vejer 26 kg,så det er ikke sikkert, den kommer med hver gang.
Så kom der også en modtryksfylder til. Den er bygget af en modtryksfylder fra Kina, som jeg aldrig køber igen, jeg har brugt rigtigt mange timer på at få den tæt, en hurtigtvinge, en "17mm Bore Ball Bearing Pillow Block Mounted Support" fra Kina og noget resttræ.